Referat | Generalforsamling

2026 Generalforsamling

Forsamlingshuset tirsdag d. 24/2-2026 klokken 19:30.


Underskrevet referat


Referat af ordinær generalforsamling den 24. februar 2026

1. Valg af dirigent og referent

Som dirigent blev Anders valgt. 

Som referent blev Hasse (nr. 60) valgt

2. Formandens beretning om det forløbne år

Formandens beretning blev læst op af vores formand Magnus. 

“Året har overordnet set været stille og roligt. Vi har ikke haft nogen større overraskelser eller akutte problemer. Bestyrelsens arbejde har mest handlet om at få hverdagen til at fungere og sikre, at de praktiske ting kører, som de skal. Den største begivenhed har været den store arbejdsdag, hvor vi fik løst en del opgaver på fællesarealerne. Derudover har der været flere indsatser med mindre scope, hvor vi blandt andet har beskåret omkring søen og anden praktisk opfølgning på de grønne områder. Vi har overordnet prioriteret de grønne områder, holdt øje med økonomien og truffet beslutninger, der giver mening i forhold til de rammer og ressourcer, vi har. Vi har afholdt fem bestyrelsesmøder i løbet af året. En af de større drøftelser har været robotplæneklipper. Vi undersøgte det som alternativ til den nuværende løsning, men vurderede, at det ikke er den rigtige model for vores areal. Vi ville forvente et større arbejde fra bestyrelsens side, samt forsat være afhængig af BG i forhold klipning ned af stikveje. Vi har også talt om beredskab – og kommer med en opfordring til, at den enkelte husstand selv er forberedt - eventuelt sammen med sine naboer, hvis der skulle opstå en større samfundskrise. Bestyrelsen har ligeledes overtaget tømningen af skraldespanden på fællesarealet, tak til Jens for hans tidligere syn med det. Som det er nu, vil bestyrelsen tilse og evt. tømme den hver anden måned; men det er også noget vi ser an med tiden. Vi har haft planlagt en ambitiøs arbejdsdag - og da vi ikke nåede alt, har vi afholdt mindre sessioner til sidst på året for at få bugt med bevoksningen omkring søen. Vi har fortsat i vinterhalvåret haft løbende kommunikation om at få saltet og ryddet for sne; det er en svær linje at trække, men vi har fokus på farbarhed og opfordre til at man selv får saltet i og nedenfor sin indkørsel. På årets arbejdsdag var der mange opgaver som skulle løses. Mange træer og buske blev beskåret; stolper og lamper blev tilset, vi fik plantet et juletræ, og sidst men ikke mindst ordnet kanter på stien. Vi blev dog ikke færdig med at beskære stien, og vi fik heller ikke tynden ud i træerne ved søen. Stien er et tilbagevende punkt på arbejdsdagen og er sammen med søen vores to største opgaver. Det hænger ikke sammen med den opbakning som vi ser til arbejdsdagen; og i har alle fået et skriv, sammen med invitationen for i dag - der klarlægger hvor mange penge vi årligt sparre på at kunne klare disse opgaver selv. Det er dog sådan, at vi med den nuværende opbakning til arbejdsdagen ikke ser det som en holdbar løsning; og vi frygter at skulle se mod eksterne leverandører.  Derfor melder vi allerede en dato for arbejdsdagen ud nu, og vi håber i vil prioriter dette og så skal vi nok gøre vores for at vi kommer godt i mål på dagen. Så ja, den næste store arbejdsdag er planlagt til den 5. september 2026 - og jeg håber i kommer. Vi har fået et nyt fortov meget tæt på os ude ved Lergravvej. Der er desværre ingen planer om at det skal udvides helt til Bærmosehøjen. Lyskrydset ved Rema 1000 er nu lovet, sort på hvidt, men er endnu ikke gået i gang. Det seneste jeg har hørt er at man mangler at finde de sidste 3 millioner og at der eventuelt skal laves nogle flere miljømæøssige undersøgelser. Det kan potentielt trække ud - surprise surprise - men der skulle eftersigense arbejdes på det. Vil men læse yderligere så kan man scanne den her QR kode. Og så til sidst er der arealerne ved regnvandssøen. I har alle fået et skriv om dette; men kort og godt så arbejder Fællesrådet og vores tidligere formand Mads, på at få oprettet et godt fællesarea rundt om og ved søen.  I har alle også fået besked i E-boks om en afstemning, hvor fællesrådet har fået 500.000 kr til projektet, og vi alle så kunne stemme om hvordan de penge skulle bruges. Som resultat af det, er det besluttet at opfører en legeplads; og det har vi på general forsamling i 2023 afsat 50.000 kroner til at støtte op omkring. Vi skal senere i dag se på et forslag til hvordan vi konkret vil kunne stille med disse penge.“

I forhold til vintervedligeholdelse blev der spurgt ind til følgende: 

  • Stien mellem Bærmosehøjen og Hjulgårdsvej har slet ikke været ryddet i år. Bestyrelsen må sande, at vi ikke har haft fokus på dette eller bemærket, at det ikke har været ryddet. Denne sti ejes af 3 forskellige:  Vores grundejerforening, Gl. Bærmosehøjens grundejerforening og af Aarhus Kommune. Udfordringen kan være, hvem der tager ansvaret for stien. 

  • Vi skal på vores stikveje så vidt muligt holde græsarealerne langs vores grunde, så det er farbart. Det er ikke nemt at holde, når sneploven kaster sneen tilbage på disse områder. Vi talte om, at mængden af sne i år har været så stor, at sneploven ikke blot har kunne skubbe sneen foran sig. De har været nødvendigt at skrabbe til siderne. 

  • Der har været aftner, hvor der virkelig har været glat på vores stikveje. Vi talte om, at vi tidligere har fået ryddet sne i en sådan udstrækning, at det kostede os 50.000,- kr. om året. Vi havde de flotteste villaveje i Trige. Nu er vi på en helt anden økonomi, hvor vi selv ringer ind, når vi oplever behovet. I den forbindelse mindede vi alle om, at vi som tidligere udmeldt gerne selv må salte, når der opleves behov. 

Formandens beretning blev godkendt. 

3. Aflæggelse af regnskab og budget v/kassereren 

Vi har i 2025 ekstraordinært haft overskud. Vi har i 2025 brugt færre penge på vintervedligeholdelse og på sociale arrangementer. 

Vi har i flere år accepteret årlige underskud, da vi har en god kassebeholdning. 2025 skulle så vise sig at give et overskud. 

Der blev spurgt ind til, hvorfor vi har en stor udgift til posten ”Diverse”. Kassereren kunne oplyse, at indkøb af ny printer har været den store post i 2025. 

Der blev ligeledes spurgt ind til, hvorfor vi har så store udgifter til gebyrer i banken. Kassereren kunne oplyse, at banken ikke tjener det store på os i forhold til renter, så vi får i stedet store udgifter til gebyrer. Tidligere har vi overvejet skift af bank, men bankerne har ikke de store interesserer i sådan en forening. 

Der er hensat penge til vejfonden. Der var sidste år et forslag om, at man burde undersøge mulighederne for en bedre forrentning af disse penge. Vi fandt ud af, at en højrentekonto ikke var en mulighed, da vores kapital er for lav. Man kunne så overveje obligationer eller aktier, men det oplevede vi i bestyrelsen var for usikkert. 

Der blev spurgt til, hvorfor vi ikke har hensat de penge, som er afsat til legepladsen. Kassereren kunne oplyse, at det har man ikke valgt, da det har været usikkert om legepladsen blev en realitet. 

Regnskabet blev godkendt. 

4. Vedtagelse af budget og fastsættelse af bidrag og eventuelt indskud

Budgettet blev forelagt. 

Der var en undren over, at budget til diverse og til gebyrer er sat lavere end udgiften har været i 2025. Kassereren kunne oplyse, at den er sat på det niveau, som der i en årrække har været brugt på dette. Bestyrelsen forventer ikke, at der kommer store udgifter i 2026 a la en printer. 

Der var forslag om, at diverse og gebyrer bliver opdelt næste gang, så det er ens med regnskabet.

5. Årsberetning fra vores sociale udvalg

Udvalget efterlyser ideer til, hvordan vi kan få flere deltagere til vores sociale arrangementer. Igen og igen er der få deltagere til arrrangementerne. Nytårsgalla blev aflyst af denne årsag, hvor man tidligere lejede forsamlingshuset. Sommerfesten er der en vis opbakning til. Af mindre arrangementer har der været sankthansbål og juletræstænding. 

Udvalget ønsker gerne nye deltagere i udvalget. I dag består udvalget af 4 personer, hvoraf den ene har været en del fraværende. Rikke tilbød sig. Hun har tidligere været med i udvalget og er nu klar på at gå ind i det igen. 

For 5 år siden blev det bestemt på generalforsamlingen, at der bevilges 10.000,- kr. årligt til udvalget. Siden dengang er der år efter år ikke brugt de budgetterede penge. Dengang aftalte vi, at pengene så skulle overføres til næste år. Man kan overveje en beslutning om, at pengene kun kan overføre i x antal år, Man kunne ligeledes overveje, om det afsatte beløb skal nedsættes. 

Udvalget hos valgt, at der afvikles sommerfest den 15. august 2026. Der blev talt om, hvorvidt man kunne lægge arbejdsdag og sommerfest sammen til et arrangement. Der blev talt om, at vi så i stedet for pizza kunne tilbyde noget mere lækkert aftensmad eftre arbejdsdagen. 

Der var forslag om, at man til sommerfesten havde aktiviteter til dem, der ikke længere har små børn. 

6. Rettidige indkomne forslag fra medlemmerne

a. Beslutning om overtagelse af drift og vedligeholdelse af legeplads (5 år) – årlig udgift op til 10.000,- kr. (se bilag 1)

Mads i nr. 1 har været involveret i dette i en årrække. For en del år tilbage vedtog vi et beløb på 100.000,- kr. til en legeplads på vores fællesarealer. Vi fandt dog ud af, at det var begrænset, hvad vi kunne få for disse penge. Vi undersøgte derfor i stedet mulighederne via Trige Fællesråd. 

Via Triges Fællesråd har vi fået godkendt 500.000,- kr. til en række tiltag for enden af Hjulgårdsvej. En af disse tiltag er en legeplads til 150.000,- kr. Trige Fællesråd har ingen økonomi bag sig og er derfor afhængig af, at en grundejerforening vil støtte op med forsikring og penge til vedligeholdelse, da kommunen alene betaler for opførelsen og ikke vedligeholdelsen. I vores grundejerforening har vi i forvejen den nødvendige forsikring. Vi har på generalforsamling 2023 godkendt, at bevillige 50.000 kr. til projektet - som vi nu vil afsætte til vedligeholdelse for ikke mere end 10.000 kr. om året i fem år.

Vi har i bestyrelsen undersøgt mulighederne for, hvordan en legeplads kunne se ud. Vi har tænkt på en legeplads henvendt til de mindste børn, da der allerede er legepladser til større børn i området, og da vi får mest legeplads for pengene ved legeplads til de mindste. 

Vi kan ved dette tilbud undgå faldunderlag. Der vil være en årlig udgift til tilsyn på 2.000,- kr. Usikkert hvor meget øvrig vedligeholdelse, der vil være, men med en vedligeholdelsesfri legeplads burde det ikke være det store og langt under de 10.000,- kr. årligt. 

Det vi stemmer om er, hvorvidt vi vil godkende op til maksimalt 10.000,- kr. årligt til vedligelse af legepladsen over en periode på 5 år. Samlet er det derfor maksimalt 50.000,- kr. Projektet med legepladsen står og falder på vores tilsagn. 

41 stemte for forslaget. 

3 stemte imod forslaget. 

Det er hermed vedtaget. 

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og eventuelt suppleanter

Hasse har ønsket at træde ud af bestyrelsen. Jimmi har også udtrykt, at han var klar på at træde ud, hvis en anden vil ind i bestyrelsen. Joan og Kim vil gerne i bestyrelsen, så de blev valgt ind. 

Anders, dagens dirigent, vil gerne være suppleant. 

8. Evt. 

Der blev oplyst, at vi har en lav bebyggelsesgrad på Bærmosehøjen, som er på 25 procent. På grund af vores fællesarealer og forskelligt andet, tilbyder kommunen omkostningsfri at beregne den præcise bebyggelsesgrad. Der er eksempel på, at man kan få den op på 29 procent.

Der blev oplyst, at det grønne areal bag ved de ulige numre skal holdes af Aarhus Kommune. Det er en kamp hvert år, men kommunen har pligt til at slå græs 2 gange årligt. 

Husk at få læst det skriv bestyrelsen lagde ved indkaldelsen. Vigtigt, at vi møder talstærkt op til arbejdsdagen den 5. september 2026, da vi kun ved stort fremmøde kan få lavet det nødvendige og kan undgå en fremtidig prisstigning. 

Der har været rotter på Bærmosehøjen. Vigtigt, at hundelort i havene bliver opsamlet, da rotterne spiser dette. Det er ligeledes vigtigt, at vi ikke fodre fuglene. 

Der blev talt om, at vi skal have lavet et årshjul med alle vores arrangementer og få dette ud i postkasserne, så dem uden sociale medier også kan få det. 

En beboer udtrykker, at hvis bestyrelsen vælger at få en vognmand til at fjerne vores bunke af grene ved søen, så vil vognmanden ikke kunne undgå at lave hjulspor i græsset. Der foreslås derfor, at der laves aftale om genopretning af græsset.