2019 Ekstraordinær generalforsamling

21 marts 2019 | 19:30 - 21:30 | Trige forsamlingshus 

udviddet beslutningsreferat

Emner på dagsordenen

Punkt 1 - Valg af dirigent

Anders Horst Petersen (nr. 9) blev valgt til mødets dirigent
Punkt 2 - Bestyrelsens beretning v. formand Kristian Lundsgaard

Det har været et godt år i foreningen og i bestyrelsen. Vi begynder så småt at kunne mærke, at foreningen etablerer sig. Der er arbejdsgange og processer, der glider nemmere, og samarbejdet i bestyrelsen har fungeret rigtig godt. Økonomien ser god ud, og ud over den nuværende sag med Zebrabyg, er der ikke noget, der tyder på større udskrivninger i den kommende fremtid. Desuden skal der lyde en stor ros og tak til det sociale udvalg for at arrangere og afvikle vores sommerfest, som vi i hvert fald synes var meget vellykket.  

Punkt 3 - Aflæggelse af regnskab

Regnskabet for 2018 blev fremlagt og godkendt, uden yderligere kommentarer.
Punkt 4 - Rettidige indkomne forslag (se punkt 7)

Se punkt 7 på dagsordenen.

Punkt 5 - Info om retssagen med Zebrabyg

En generel information omkring retssagen op til dd. Hvad handler det om, hvad er problematikkerne, og hvor står vi henne nu. Vi tabte sagen i byretten, og skal vurdere vores næste træk. I den forbindelse ønskede bestyrelsen en snak om, hvad det næste træk skulle være. I den snak, fremgik det tydeligt, at der var mest stemning for, ikke at anke sagen, og få afsluttet samarbejdet med Zebrabyg, så storparcellen ikke længere indgik som en del af vores forening. Bestyrelsen er indstillet på dette, men påråber sig retten til at anke sagen, hvis vi ikke kan finde en ordentlig aftale med Zebrabyg ift. en udtrædelse af vores forening. Dette er blevet accepteret af foreningen.

Der arbejdes videre med et scenarie, der hedder, at vi ikke anker, hvis vi får en ordentlig aftale i hus med Zebrabyg, ift. udtrædelse af foreningen. Ellers ankes sagen.

Punkt 6 - Multibane projektet

En opsamling på status ift. projektet. Hvor er vi henne ift. de oprindelige planer, og hvad kunne der fremadrettet arbejdes hen imod. 

Daniel Galler, der tidligere har været tovholder på projektet, flytter fra Bærmosehøjen og Dennis Caludan (nr. 13) har sagt ja til at undersøge videre ift. at få etableret noget på området. Dennis fremlagde sine tanker og idéer og de tilstedeværende bidrog med deres perspektiver. 

Punkt 7 - Årsberetning fra det sociale udvalg

Udvalget har i år arbejdet på at få en sommerfest og en julefrokost arrangeret. Det sidste blev desværre ikke til noget, grundet for få tilmeldte. Sommerfesten var en udpræget succes, og udvalget takkede for den store opbakning af foreningens øvrige medlemmer. Der har været nogle kommentarer efterfølgende, som udvalget har taget til efterretning. De foreslår selv, at festen skiftes til at blive afholdt på forskellige stikveje, af hensyn til naboer. 

Følgende var til afstemning: 

  1. Hæve udvalgets årlige tilskud til 10.000 kr
    1. Forslaget vedtaget: For: 73 Imod: 1 Blank: 9
  2. Skal vi undersøge muligheden om sommerfest og evt. julefrokost med ”den gamle forening”?
    1. Forslaget vedtaget: For: 74 Imod: 0 Blank: 9
  3. Hvis ikke der er tilmeldte nok til vores egen julefrokost, skal vi så hægte os på den i forsamlingshuset, mod et tilskud fra foreningen på 50 - 100 kr. pr. person?
    1. Forslaget vedtaget: For: 67 Imod: 12 Blank: 4
Punkt 8 - Godkendelse af budget 2019

Budgettet godkendt uden kommentarer. 

Bestyrelsen oplever en svingende evne til rettidig betaling. Den anerkender selv en del af ansvaret for dette, grundet manglende advisering via mail, men stiller følgende til forslag:

Følgende var til afstemning: 

  1. Overgå til helårlig betaling pr. 1 april - 2020
    1. Forslaget vedtaget: For: 83 Imod: 0 Blank: 0
Punkt 9 - Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer

For at undgå at hele bestyrelsen skal skiftes ud det samme år, er følgende indstillet til forslag (punktet er en vedtægtsændring - se gældende regler):

Følgende var til afstemning: 

  1. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer er 2 år. Bestyrelsen bestemmer selv, hvem der er på valg fra år til år. 
    1. Forslaget vedtaget: For: 83 Imod: 0 Blank: 0
Punkt 10 - Valg af nye bestyrelsesmedlemmer

Den nye bestyrelse kommer til at bestå af følgende:

Kristian Bjørn Lundsgaard (nr. 1)

Anders Horst (nr. 9)

Dennis Caludan (nr. 13)

Tim Rasmussen (nr. 59)

Esben Villefrance (nr. 113)

De afholder selv konstituerende bestyrelsesmøde, hvorpå bestyrelsesposterne fordeles. Ligeledes fastlægges, hvem der vil sidde for hhv. ét eller to år. 

Punkt 11 - Eventuelt

Ingen punkter